Om JHF Kreds 3
Del

Retningslinjer for dommernes upartiskhed i Kreds 3 og 6

Retningslinjer for dommernes upartiskhed i Kreds 3 og 6

For at der ikke kan opstå nogen som helst form for tvivl omkring dommernes upartiskhed i forbindelse med afvikling af kampene, er dommerne forpligtet til at meddele påsætterne gennem HåndOffice eller direkte om en evt. tæt tilknytning til en klub. For eksempel omkring familie-/kæresteforhold/sambo, som deltager på hold i de rækker, som dommeren kan komme til at dømme.

Det samme gør sig gældende, såfremt en dommer eller dennes familie /kæreste/sambo har en tæt forbindelse til en klub. Det være sig som træner, leder, bestyrelses- eller ud-valgsmedlem mv. Der kan også være tale om andre personlige forhold, der kan gøre sig gældende i den her sammenhæng. Eksempelvis arbejdsmæssige forhold.

Undladelse af ovenstående vil medføre sanktioner mod dommeren. En kreds har mulighed for at idømme en dommer op til 3 måneders karantæne. Karantæne på mere end 3 måneder kan kun idømmes af JHF FU.

Det er dommerpåsætterens opgave at tjekke, om en dommer selv via HåndOffice har indberettet, at han/hun mener, at han/hun er inhabil i forhold til et hold eller forening, og såfremt en dommerpåsætter er bekendt med, at en dommer kan have et habilitetsproblem i forhold til et hold eller en forening, så er det påsætterens opgave at sikre, at en sådan påsætning ikke finder sted.

Desuden er dommeren altid forpligtiget til straks at give påsætteren besked, hvis dommeren kan se, at han/hun er påsat kampe, hvor der på nogen måde kan opstå tvivl om dommerens upartiskhed jf. ovenstående retningslinjer.

Vælg forbund

Luk