Presserum
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Håndbolden er på vej tilbage til København

Tekst og Foto: Astrid Skov Andersen

Det er svært at fastholde københavnere i håndboldklubberne, men det skal projektet Håndbolden tilbage til København rette op på. Projektet har nu et år på bagen, og Magasinet Håndbold har taget temperaturen på håndbolden i Hovedstaden.

Stærkt initiativ
Håndbolden er i skarp konkurrence med et hav af andre tilbud til børn og unge i København, og det kan ses på medlemsudviklingen for Københavnske håndboldklubber. Kurven dykker år efter år, og derfor startede Københavns Kommune og Dansk Håndbold Forbund sidste år projektet Håndbolden tilbage til København. Målet er at vende den negative udvikling med særligt fokus på rekruttering af nye spillere, frivillige og trænere samt at styrke klubbernes infrastruktur. Tom Jensen, der er projektleder, har brugt det seneste år på at besøge klubberne og tage fat i deres individuelle udfordringer og støtte op om lokale initiativer.

”Min oplevelse er, at der er rigtig meget brug for den her hjælp ude i klubberne. Vi er kommet rigtig langt i forhold til at skabe gode samarbejder mellem skoler og klubber, og der er kommet mange nye medlemmer på den konto, ” fortæller Tom Jensen.

Skolesamarbejdet går ud på, at der kommer instruktører ud i skolernes idrætstimer sammen med en repræsentant fra håndboldklubben og laver håndboldaktiviteter med børnene og giver idrætslærerne ideer til håndboldøvelser, der kan bruges i undervisningen. Skolesamarbejdet sigter primært mod de mindste klasser, for det er især i den aldersgruppe, de nye medlemmer skal findes.

2015 er frivillighedens år
Men rekruttering af nye unge spillere kan ikke vende udviklingen alene. Det er også ekstremt vigtigt at styrke klubberne internt, så de bliver rustet til at tage imod og fastholde alle de nye medlemmer. Og her har projektlederen kørt alle skyts i stilling:

”Med det her projekt har vi mulighed for at bruge alle DHF’s kompetencer og værktøjer for at styrke klubberne ud fra deres individuelle behov. Nogen har brug for en frivillighedsstrategi, mens andre har mere brug for at fokusere på træneruddannelse eller medlemsrekruttering, ” siger Tom Jensen, der dog kan pege på en overordnet fællesnævner, hvor alle klubberne har brug for at sætte ind: ”Der skal styr på driften, og det kræver frivillige og engagerede hænder. Derfor har vi udnævnt 2015 til frivillighedens år, for det er et af de områder, hvor vi virkelig skal op på tæerne. ”

Klubberne kan lære meget af hinanden, og derfor er netværksmøder også en vigtig satsning i projektet. Til netværksmøderne mødes repræsentanter fra klubberne og deler viden, erfaringer og gode råd med hinanden. Alle københavnske håndboldklubber kan blive en del af projektet, og i øjeblikket er ni klubber i fuld gang med at lokke håndbolden tilbage til København.

Rune Hansen, træner og bestyrelsesmedlem i Amager SK
Frem til sommerferien vil vi have ekstra stort fokus på frivillighed. Vi skal uddanne dem og sørge for et godt socialt miljø, så det er motiverende og sjovt at være frivillig i Amager SK. Lige nu arbejder vi på et frivilligkartotek, som skal give overblik over hvilke, opgaver der findes og hvilke frivillige, der har lyst til at hjælpe. Vi vil gerne vokse som klub, men det er vigtigt, at de indre linjer fungerer og fundamentet er på plads, før vi fokuserer på at rekruttere nye. Det vigtigste er at sørge for, at dem der allerede er her, har det godt, for de er vores ambassadører udadtil og kan sprede rygtet om, at det er fedt at være en del af Amager SK.

Jens Andersen, Bestyrelsesformand og Anna Sand, Ungdomsformand, VHC/Vidar (se billede øverst)
Hvis vi har spillere nok til to hold, når de er U14, har vi kun ét hold, når de bliver U18. Mange skal på efterskole eller får travlt med alt muligt andet, og pludselig er de spredt for alle vinde. Vi sørger for at holde kontakten med dem, der skal på efterskole for eksempel ved at lade dem spille, når de er hjemme på weekend. Vi arbejder også med at skabe bånd på tværs af årgange med sociale arrangementer og træning. Så er det pludselig ikke så farligt at skifte fra ung til senior, når man allerede kender nogen på det nye hold. Så bliver de måske i klubben i stedet for at stoppe eller skifte.

 

Fakta:

Hvad er Håndbolden tilbage til København?
Projektet sigter mod håndboldklubber i Københavns Kommune og kører i tre år fra januar 2014. Målet er at styrke og løfte klubberne for at vende den negative medlemsudvikling.

Denne artikel er tagget med følgende interesseområder:

Læs flere spændende artikler

Vælg forbund

Luk