Presserum
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Håndboldskoler skaber glæde

Af Alexander Elverlund Foto: Jan Christensen

Mere end håndbold
Sommerens håndboldskoler var proppet med håndboldgale børn. Det gjaldt også håndboldskolen afholdt af Hvidovre IF, der ikke alene skabte stor glæde blandt byens egne børn men også blandt børn fra andre byer i nærheden.

44 drenge og piger fra U12 til U14 deltog i uge 32 på håndboldskole i Hvidovre IF, og ligesom ca. 10.000 andre børn over hele landet denne sommer, fik de fem dages intensivt håndboldforløb afholdt af klubbens egne trænere og frivillige. Der blev trænet, leget, spist og hygget, mens fællesskabet var i højsædet.

”Det er noget, der virkelig skaber sammenhold på tværs af holdene. Normalt træner vores drenge og piger hver for sig, men på håndboldskolen er man sammen på tværs af køn,” siger ungdomsformand i Hvidovre IF Håndbold, Dorte Thomhav.

Selvom en håndboldskole er rigtig god til at ryste egne medlemmer sammen, så håber man også i Hvidovre IF, at nye børn kan få øjnene op for klubbens kvaliteter. Der er således en håndfuld deltagere på håndboldskolen, der ikke er medlemmer i Hvidovre IF, men kommer fra klubber i andre byer, hvor der ikke bliver arrangeret håndboldskole:

”Vi har hård konkurrence fra andre, større klubber i området, og derfor er vi rigtig glade for at se børn, der ikke er medlemmer i vores klub, deltage i vores håndboldskole. På den måde kan de opleve klubben og sammenholdet på egen krop og tænke på Hvidovre IF som en mulighed, hvis de på et tidspunkt går med tanker om at skifte klub. Vi laver selvfølgelig håndboldskolen for vores egne unger men håber også, at den håndfuld børn, vi har med fra andre klubber, får glæde af ugen.”

”Det er simpelthen fantastisk at se, hvor glade børnene er under håndboldskolen, og forældrene fortæller også om, hvor glade børnene er, når de kommer hjem. Derfor ser vi også børnene komme igen år efter år. Når vi rammer fredag, er der dog ved at være udsolgt hos alle. En hel uge med håndbold hver dag i så mange timer er både givende og meget, meget hårdt for både børn og voksne,” slutter Dorte Thomhav.

Hvidovre IF har valgt ikke at afholde håndboldskole i efterårsferien. Ikke fordi interessen mangler, men simpelthen fordi man ønsker at skåne de mange frivillige, der allerede har brugt en uge af deres ferie på håndboldskole i år.

Hvorfor deltager du på håndboldskole?

 
Gustav (U14)
Det er anden gang, jeg er på håndboldskole. Jeg synes, det er sjovt og spændende at være sammen med alle dem fra mit hold og så lære en masse nyt. Det er anderledes end almindelig håndboldtræning: Det er længere tidn man er samme ad gangen, så der er tid til at lave lidt andre ting.

 
Mathilde (U14)
Jeg er på håndboldskole for at hygge mig med mine venner, og fordi jeg elsker at spille håndbold. Det er anden gang, jeg er på håndboldskole. Der er mange flere mennesker til en håndboldskole end til en almindelig håndboldtræning, og det er hyggeligt, at man også kan være udenfor. Der er mange flere ting, man kan lave, og jeg vil meget gerne afsted igen til næste år.

 
Axel (U12)
Jeg har været på håndboldskole fire-fem gange, tror jeg. Det er sjovt, og man lærer en masse. Når man godt kan lide sporten, er det jo fedt. Det er lidt hårdere end almindelig håndboldtræning, men der er så også tid til de lidt sjovere ting. Man bliver meget smadret i benene. Jeg skal helt sikkert med igen næste år.

 
Julie (U12)
Jeg elsker at spille og træne håndbold, og derfor ville jeg gerne være med på en håndboldskole – det har jeg aldrig prøvet før. Man træner i længere tid og er sammen med mange flere, så sammenholdet er bedre, fordi man bruger tid med både drenge og piger.

Denne artikel er tagget med følgende interesseområder:

Læs flere spændende artikler

Vælg forbund

Luk