Presserum
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Tema: Special Olympics - Del 2

Af: Martin Hungeberg Foto: Jan Christensen

Landstræner: Flere klubber skal satse på udviklingshæmmede
Der findes i dag 13 danske håndboldklubber med Special Olympics-hold, og med en stigende interesse føjes der i disse år stødt nye klubber til listen. Dansk Håndboldforbund og Dansk Handicap-Idræts Forbund har indgået et samarbejde med ambitionerne om, at den positive udvikling fortsætter, og endnu flere får øjnene op for det gavnlige i at oprette håndboldtilbud for udviklingshæmmede. Målet er, at endnu 10 klubber tager springet de kommende to år.

”Mange håndboldklubber kan sagtens rumme Special Olympics-hold. Vi ser ingen grund til, at udviklingshæmmede skal spille i et parallelt system,” begynder Katrine Thoe Nielsen.

Hun er ved siden af sit trænerjob for Special Olympics-landsholdet udviklingskonsulent i DHF og tovholder på det nystartede samarbejde med DHIF, der skal fremme udviklingen af Special Olympics-håndbold i klubregi. Katrine Thoe Nielsen ved nøjagtig, hvad et hold bestående af udviklingshæmmede kan tilføre i en håndboldklub.

”Glæde. Det gælder i selve livet og miljøet ude i klubberne, men også i arbejdet som træner eller frivillig. Du får et væld af positive oplevelser ved at omgås de her spillere,” fortæller Special Olympics-landstræneren og uddyber.

”Når der er noget, de mestrer på banen, så vises det med armene over hovedet og hele glædesrepertoiret foldet ud. De har ikke noget filter, men lever i nuet. Det er befriende og smitter af på omgivelserne.”

Østdanmark skal have egen turnering
Det er kun på de nyoprettede landshold, at man opdeler kønnene. I de danske turneringer og stævner for udviklingshæmmede stiller klubberne til gengæld op med blandede herre/dame-hold. For at alle får følelsen af at spille tætte kampe, divisionerer man holdene og inddeler dem i puljer alt efter antallet af spillere på A-, B-, eller C-niveau.

”Spillerne får størst udbytte af, at man matcher holdene på den måde. For der er markante niveauforskelle. Hvis du er A-spiller, har du fuld forståelse for spillet og spiller god håndbold. Som C-spiller er niveauet til, at der tages meget mere hånd om hver enkel og fokuseres på at spille til ens medspillere, løbe på de rigtige tidspunkter og stå på de rigtige positioner,” forklarer Katrine Thoe Nielsen.

På nuværende tidspunkt findes der udelukkende Special Olympics-turneringer i Jylland, da Østdanmarks udbud er begrænset til tre hold i henholdsvis Slangerup, Skælskør og Nykøbing Falster. Men fortsætter tendensen med flere medlemmer og nye klubber, kan der hurtigt blive vendt op og ned på den situation.

”Den fælles målsætning er at nå op på mindst fem-seks klubber sammenlagt i det østlige Danmark, så der kan skabes en turnering på lige fod med de to, som spilles i Jylland. Det vil give en masse for spillerne og holdene, at Special Olympics for alvor bliver landsdækkende. Så er det ikke længere givet, at det er et jysk hold, der ender som forbundsdanmarksmester,” fortæller Anette Svejstrup, der er breddekonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund.

Idrætskonsulenter fra DHIF er netop nu i færd med det opsøgende arbejde for at få flere klubber til at oprette Special Olympics-hold.

”Vi er især på udkig efter bæredygtige klubber. Men vi ser også på geografien, for der skal være et spillergrundlag i området. Kontakterne til bosteder og beskyttede værksteder har vi oftest i forvejen, og på den måde kan vi danne os et billede af, om der er et godt match,” forklarer Anette Svejstrup.

Idrætskompetencer er vigtigst
Når den indledende sondering er overstået, kommer DHF på banen for at støtte og hjælpe interesserede klubber i gang, så målet med 10 nye klubber kan indfries. Her vil der blive planlagt og arrangeret håndboldaktiviteter, hvor brugere og klubber kan mødes, ligesom der vil blive tilbudt korte kurser i at håndtere træningen med udviklingshæmmede.

”Men det er ikke nødvendigt, at du har været ansat på et bosted eller har et indgående kendskab til mennesker med udviklingshandicap for at involvere dig. Det er kompetencerne indenfor idrætten, der vægter tungest. Din rolle vil være håndboldtræner og ikke pædagog,” supplerer Anette Svejstrup.

Spørger man landstræner Katrine Thoe Nielsen er det afgørende, at man som klub tager opgaven seriøst, hvis man opretter et hold for Special Olympics-spillere.

”Spillerne er meget pligtopfyldende og møder troligt op hver gang. Et tilbud skal derfor helst være vedvarende og stabilt, så de faste rammer skabes. Til gengæld er man med til at tage et socialt ansvar og løfte nogle mennesker. Det giver noget på glædeskontoen og har en gavnlig effekt på en håndboldklub og lokalområdet,” slutter Katrine Thoe Nielsen.

Se også tredje og sidste del i serien:Tema: Special Olympics - Del 3

Denne artikel er tagget med følgende interesseområder:

Læs flere spændende artikler

Vælg forbund

Luk